Af Martin Breum Sønder

Den 1. juli 2017 trådte retsplejelovens nye § 341 a i kraft. Som virksomhedsejer med en verserende eller kommende retssag, hvor sagkyndige erklæringer er en del af bevisførelsen, er denne paragraf relevant for dig, da den åbner op for muligheden for at indhente nye sagkyndige erklæringer.

Vedtagelsen af retsplejelovens § 341 a medfører en udvidet adgang til fremlæggelse af sagkyndige erklæringer indhentet efter sagsanlæg.

Det bliver fremover muligt at fremlægge såkaldte moderklæringer til en allerede fremlagt sagkyndig erklæring, uanset hvornår moderklæringen er indhentet, og – hvor parterne kan nå til enighed om – kan sagkyndige erklæringer nu også supplere eller helt erstatte det traditionelle syn og skøn.
Lovændringen har overordnet til formål i et større omfang at inddrage sagkyndige eksperter under sagsbehandlingen ved domstolene.

Ȥ 341 a ;
Stk. 1. Erklæringer om konkrete forhold af teknisk, økonomisk eller lignende karakter, som en part inden sagsanlægget har indhentet hos sagkyndige, kan fremlægges som bevis, medmindre erklæringens indhold, omstændighederne ved dens tilblivelse eller andre forhold giver grundlag for at fravige udgangspunktet. Har en part fremlagt en sådan erklæring, kan modparten under i øvrigt samme betingelser fremlægge en tilsvarende erklæring, selv om denne erklæring først har kunnet indhentes efter sagens anlæg.
Stk. 2. Erklæringer om bedømmelsen af juridiske forhold efter dansk ret, som en part har indhentet fra retskyndige, kan inddrages til brug for den juridiske argumentation, men ikke under sagen i øvrigt.«

Vurdering af lovændringerne

Ved indførelsen af § 341a sker dels en kodificering og dels en ændring af tidligere retspraksis. I 2007 foretog Højesteret en praksisændring, hvorefter det blev tilladt at fremlægge ensidige indhentede erklæringer i retssager, såfremt de var indhentet forud for sagens anlæg. Derimod var det ikke efter dagældende praksis muligt at fremlægge sådanne erklæringer, hvis de var indhentet efter sagens anlæg.
Der er med lovændringen nu endeligt gjort op med misforholdet, dersom kun én af parterne forinden sagens anlæg har indhentet en sagkyndig erklæring, og dermed skaffet sig en bevislig fordel. Ved at tillade moderklæringer udjævnes den bevislige ulighed og hensynet til modsigelse opretholdes.
Derudover vil oplysningsgrundlaget dels for skønsmanden og dels for dommerne blive bedre belyst, da begge parter nu har mulighed for at fremlægge sagkyndige erklæringer som supplement til- eller erstatning for en skønserklæring.
Dette medfører imidlertid også en risiko for, at de sagkyndige erklæringer internt er uoverensstemmende eller i uoverensstemmelse med skønserklæringen. I sådanne tilfælde vil det være op til domstolene at vurdere bevisværdien af de forskellige erklæringer, herunder særligt om parterne har løftet deres respektive bevisbyrder.
Uanset ovenstående er det med indførelsen af § 341 a blevet muligt i større omfang at supplere bevisførelsen i tilfælde, hvor skønsmandens vurdering er forkert og/eller for ensidig, ligesom parterne kan forholde sig kritisk til skønsmandens vurdering ud fra et sagligt grundlag.
Samlet set vil lovændringen kunne medføre en større retssikkerhed for parterne, dels ved at de selv i større omfang bliver herre over tilrettelæggelsen og bevisførelsen i den anlagte sag, og dels ved at sagen ikke afgøres af en – måske – forkert sagkyndig vurdering foretaget af den af retten udpegede skønsmand.
Lovændringen giver imidlertid ubegrænset adgang til at fremlægge sagkyndige erklæringer. Såfremt domstolen finder bevisførelsen irrelevant eller på anden vis uden betydning for sagen, kan domstolen fortsat afskære den pågældende bevisførelse med henvisning til retsplejelovens § 341.
Foruden de ovenfor nævnte regler om udvidelse af adgangen til at fremlægge ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer, har lovændringen desuden medført en udvidet adgang til at udpege mere end én skønsmand, ligesom det er blevet lettere et udmelde et fornyet syn og skøn. De samlede lovændringer har overordnet til formål i et større omfang at inddrage sagkyndige eksperter under sagsbehandlingen ved domstolene.
Retsplejelovens § 341 a trådte i kraft den 1. juli 2017, men vil også kunne anvendes på verserende retssager anlagt forud for lovens ikrafttræden, dog således at retten tillige skal tage hensyn til de omkostningsmæssige aspekter og hensynet til sagens fremdrift i øvrigt.

 

Har du spørgsmål til det generelle anvendelsesområdet for den nye § 341 a eller har du behov for at drøfte dine muligheder i en verserende eller eventuelt kommende retssager kan du kontakte advokat Martin Breum Sønder.