Fond Facts – Uddelinger

En uddeling er fondsretligt en beslutning om at uddele en værdi/penge uden krav om modydelse til en modtager og et formål, som ligger inden for fondens vedtægtsbestemte formål. Beslutningen træffes af bestyrelsen.

En direkte uddeling er en uddeling til en tredjepart. Det kan være den traditionelle uddeling af et kontantbeløb til en person.

En indirekte uddeling er en transaktion, som indeholder et element af uddeling. Det kan eksempelvis være ydelse af et lån eller udlejning af en ejendom på favorable vilkår.

De såkaldte interne uddelinger er typisk interne omkostninger. Dvs. en fond forsøger at opfylde formålet ved afholdelse af interne omkostninger, som eksempelvis kan være køb eller opførsel af en ejendom eller et aktiv. Fondsretligt og regnskabsmæssigt er det dog ikke nødvendigvis en uddeling, og den skatteretlige vurdering kan være anderledes.

Bestyrelsen skal i forbindelse med godkendelse af årsrapporten beslutte, hvad de frie midler i henhold til årsrapporten skal anvendes til. Men de skal ikke nødvendigvis alle uddeles, selvom der er ét eller flere uddelingsformål i vedtægterne, jf. i afsnittene nedenfor.

I eksempelvis erhvervsdrivende fonde kan der løbende foretages investeringer og eventuelt videreudbygning af erhvervsvirksomheden. Det vil reducere de frie midler, så det er ikke nødvendigvis sådan, at al indkomst fra året skal uddeles. I erhvervsdrivende fonde er der heller ikke noget til hinder for, at bestyrelsen i en periode ikke foretager uddelinger, hvis der skal spares op til eksempelvis køb af eller investering i en underliggende virksomhed.

Fonde kan også udskyde uddelinger til et senere regnskabsår, hvis det er af betydning for opfyldelse af fondens formål, herunder at en større uddeling opfylder formålet bedre end en mindre uddeling.

Der kan også årligt foretages rimelige henlæggelser til konsolidering af fonden. I ikke-erhvervsdrivende fonde bliver henlæggelser til konsolidering en bunden reserve (kapitalaktiver).

Uddelingerne skal altid være forsvarlige i henhold til fondens (og evt. koncernens) økonomiske stilling. Heri ligger, at hvis den økonomiske stilling er ringe, kan fonden ikke foretage uddelinger.

Hvis en fond uberettiget ikke foretager uddelinger eller for få uddelinger, kan fondsmyndigheden tvinge en fond til at foretage (større) uddelinger.

Det kan kun fondens bestyrelse. Bestyrelsen kan godt have rådgivende eller indstillende forsamlinger/organer, men i sidste ende skal det være bestyrelsen, der træffer beslutningen.

Typisk træffes der på årsregnskabsmødet beslutning om størrelsen af uddeling (uddelingsrammen), men ikke nødvendigvis hvem eller hvad der skal modtage. Uddelinger indenfor uddelingsrammen kan efterfølgende ske på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af regnskabsåret. Hvis ikke uddelingsrammen udnyttes fuldt ud, vil restbeløbet blive overført til næste år.

Der kan dog også træffes beslutning om både størrelsen og de konkrete modtagere på årsregnskabsmødet, hvorefter penge udbetales.

Der skal uddeles til det eller de formål, som er angivet i vedtægterne. Så inden for de rammer, som vedtægterne udstikker, kan bestyrelsen vælge, hvad der uddeles til.

Dog må der ikke uddeles til formål, som er inden for vedtægterne; men som strider mod lov og ærbarhed. I praksis er det eksempelvis blevet tolket således, at der ikke kan foretages uddelinger til dækning af bøder.

Bestyrelsen må ikke uddele til væsentlige gavegivere, stifteren og dennes nærtstående, herunder ægtefæller/samboende og hjemmeboende mindreårige børn.

Bestyrelsen må heller ikke uddele til fondens bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsessuppleanter eller direktører, fondens revisor eller andre, som har en ledende stilling i fonden samt disses nærtstående, herunder ægtefæller/samboende og hjemmeboende mindreårige børn. Disse personer må omvendt modtage et sædvanligt vederlag for deres arbejde.

Er der angivet flere uddelingsformål i vedtægterne, skal der over en årrække være en vis rimelig balance i uddelingerne til de forskellige uddelingsformål. Den omstændighed, at en fond ikke har modtaget ansøgninger til ét af flere formål, er ikke i sig selv en saglig grund til, at der ikke uddeles til pågældende uddelingsformål.

Hvis der uddeles til formål uden for vedtægternes rammer, kan fonden blive pålagt at inddrive uddelingen fra modtageren. Hvis ikke det lykkes, kan bestyrelsen blive erstatningsansvarlig over for fonden. Hvis det er sket ved flere tilfælde, kan bestyrelsen blive pålagt at træde tilbage. Fonden har ikke skattemæssigt fradrag for den ulovlige uddeling.

Det er derfor en god anbefaling, at bestyrelsen altid har en udskrift af formålet liggende på bordet, når der træffes beslutning om uddelinger. Også selvom man har set det mange gange før.

Ja. Bestyrelsen må gerne fastsætte interne regler for anvendelse af overskud. Reglerne må dog ikke stride mod eller de facto ændre/tilsidesætte vedtægterne.

I erhvervsdrivende fonde skal interne regler for anvendelse af overskud indsendes til Erhvervsstyrelsen.

Ja. Der skal udarbejdes et referat i forbindelse med bestyrelsens beslutning om en uddeling. Det beskrives også som beslutningen skal optages i bestyrelsens protokol.

Ved en ekstraordinær uddeling (Se under ”Hvilke midler kan anvendes til uddeling?”) skal mellembalance eller balancen for det senest regnskabsår indgå i referatet.

Referatet skal indeholde de overvejelser, som bestyrelsens gjorde sig i forbindelse med uddelingen. Det kan eksempelvis få betydning i en efterfølgende erstatningssag, hvis uddelingen medførte, at fonden eller fondens kreditorer led et tab som følge af uddelingen.

Ja. Det kan eksempelvis være uddeling af en genstand, arrangering af koncerter, fondens køb af ydelser eller aktiver til overpris eller udleje af aktiver eller ejendomme til favorable ikke-markedsmæssige vilkår.

Hvis en ikke-erhvervsdrivende fond skal yde lån på favorable ikke-markedsmæssige vilkår, skal det efter praksis fremgå af vedtægterne, at fonden har mulighed for at yde sådanne lån.

Hvis der uddeles en genstand/andre værdier end kontanter, skal der udarbejdes en vurderingsberetning af en vurderingsmand (typisk revisor). Det er en erklæring om, at uddelingsbeløbet mindst svarer til værdien af den genstand, som uddeles.

Som udgangspunkt årets overskud og beløb, der i seneste godkendte årsrapport er opført som overskud og reserver, og som ikke brugt eller bundet i henhold til vedtægter eller lov, med fradrag af (tidligere års) underskud.

I ikke-erhvervsdrivende fonde betegnes de midler, som kan uddeles, uddelingsaktiver.

I erhvervsdrivende fonde kan overskud og frie reserver, som er opstået eller blevet frigjort efter balancedagen i seneste årsrapport også uddeles, medmindre beløbene allerede er uddelt, forbrugt eller blevet bundet. Disse uddelinger kaldes ekstraordinære uddelinger, og skal i visse tilfælde vedlægges en opdateret balance der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed. Balancen skal være gennemgået af revisor. Hvis der træffes beslutning om uddeling mindre end 6 måneder efter skæringsdagen, er det valgfrit om der udarbejdes en balance. Hvis der træffes beslutning om uddeling mere end 6 måneder efter skæringsdagen, skal der udarbejdes en balance. Hvis fonden har kalenderåret som regnskabsår, skal der derfor udarbejdes en mellembalance, hvis beslutningen om uddeling af midler – som er opstået eller blevet frigjort efter seneste 31. december – træffes efter den 1. juli eller senere.

Bestyrelsen er dog altid ansvarlig for, at uddelingen ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyntagen til fondens og i moderfonde koncernens økonomiske stilling, og ikke sker til skade for fonden eller dens kreditorer.

Måske, men bestyrelsen er ansvarlig for, at de samlede uddelinger ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyn til fondens/koncernens økonomiske stilling, og at det ikke sker til skade for fonden eller fondens kreditorer.

De fleste fonde, og i særdeleshed erhvervsdrivende fonde, indgår aftaler med sædvanlige leverandører og eventuelt banker m.v. Selvom der i fondsregnskabet formelt findes frie midler til uddeling, skal bestyrelsen foretage en vurdering af, om der efter uddelingerne også er penge til at dække disse kreditorer.

Ja. En fond, der har reserver, som juridisk kan anvendes til uddeling, men som ikke har likvide penge, må gerne optage et lån til brug for en uddeling. Der kan eksempelvis optages lån i en ejendoms friværdi. Uddelingen skal dog fortsat være forsvarlig under hensyn til fondens/koncernens økonomiske stilling, og må ikke ske til skade for fonden eller fondens kreditorer.

Det er en konkret vurdering; men tommelfingerreglen er, at der ikke vil blive rejst kritik af bestyrelsen, hvis der henlægges op til 25 % af årets overskud.

Beløb, som henlægges til konsolidering, bliver i ikke-erhvervsdrivende fonde en bunden reserve (kapitalaktiver), og kan efterfølgende alene uddeles med samtykker fra fondsmyndigheden eller hvis vedtægterne giver mulighed for uddeling af midlerne. Fondene kan overføre ikke-uddelte beløb til næste regnskabsår uden, at det betragtes som en konsolidering, men der må ikke opstå en større akkumulation af ”frie midler”. Dette hindres i vidt omfang ved de supplerende skattemæssige regler, hvor ikke-erhvervsdrivende fonde kan foretage henlæggelse til senere uddeling med fradrag, men kun hvis de bruges senest efter 5 år.

I erhvervsdrivende fonde kan henlæggelse til konsolidering være en vedtægtsmæssig (bunden) reserve. Også i erhvervsdrivende fonde er der mulighed for at foretage henlæggelser uden at midlerne derved bliver bundne reserver. Det kan eksempelvis være med henblik på en senere større investering eller uddeling.

Hvis der uddeles til formål uden for vedtægternes rammer m.v., kan fonden blive pålagt at inddrive uddelingen plus en årlig rente fra modtageren. Dog vil en modtager i god tro ikke kunne pålægges at tilbagebetale den modtagne uddeling.

Hvis ikke det er muligt at få det ulovligt uddelte beløb tilbage, kan bestyrelsen blive erstatningsansvarlig over for fondens tab. Dvs. at bestyrelsesmedlemmerne personligt kan blive dømt til at erstattet fondens tab. Typisk for de seneste tre år, hvis det har stået på i længere tid.

Hvis det er sket ved flere tilfælde, kan bestyrelsen blive pålagt at træde tilbage. Fonden har ikke skattemæssigt fradrag for den ulovlige uddeling.

For erhvervsdrivende fonde er der i årsrapporten en post, som (oftest) er benævnt uddelinger, og er placeret under overskudsdisponering i resultatopgørelsen. Det er det samlede beløb, som er uddelt i løbet af året.

Legatarfortegnelsen kan opfattes som specifikation af denne post, hvor de enkelte modtagere og det beløb, som de har modtaget, oplistes. Det er kun de uddelinger, som de facto blev foretaget det pågældende regnskabsår, der skal angives i legatarfortegnelsen. Erhvervsdrivende fonde skal indsende legatarfortegnelsen til Erhvervsstyrelsen sammen med årsrapporten. Vedrørende ikke-erhvervsdrivende kan Civilstyrelsen anmode om en legatarfortegnelse.

Legatarfortegnelsen kan alternativt indarbejdes i årsrapporten; men så bliver den offentlig tilgængelig. Hvis den udarbejdes som et separat dokument, er den ikke offentlig tilgængelig.

Ja. Uddelingsrammen skal fremgå af årsrapporten som uddeling i overskudsdisponering under resultatopgørelsen, og der skal være en særlig post under egenkapitalen.

Uddelinger er således ikke en omkostning i resultatopgørelsen. Det er overskudsanvendelse.

Ja. Hvis ikke legatarfortegnelsen er indarbejdet i årsrapporten, hvilket den oftest ikke er, skal årsrapporten enten i ledelsesberetningen eller som en note, redegøre for strategi, retningslinjer og mål for uddelinger, hovedkategorierne af de formål, som der er uddelt til i løbet af regnskabsåret, og hvor stort et beløb, der er uddelt til de enkelte kategorier.

Uddelingsberettigede har ikke et retskrav på en uddeling, og kan derfor ikke sagsøge en fond for manglende uddeling. Men en uddelingsberettiget, som eksempelvis mener, at fonden ikke tilgodeser flere ligestillede uddelingsformål ligeligt, kan henlede fondsmyndighedens opmærksomhed på problemstillingen. Så er det herefter fondsmyndigheden, som kontakter fonden.

Hvis bestyrelsen har besluttet og over for en uddelingsberettiget har tilkendegivet, at modtageren skal have en uddeling, har modtageren fra dette tidspunkt et retskrav, som kan forfølges over for fonden.

Som hovedregel skal modtagere af uddelinger fra fonde betale skat.

Dog kan følgende uddelinger fra fonde og foreninger være undtaget for beskatning hos modtageren:

• Uddelinger fra foreninger og fonde, som er godkendt af Skattestyrelsen til at uddele midler til sociale og sygdomsbekæmpende formål. Uddelingen er skattefri op til 15.200 kr. årligt. Der skal betales skat af den del, som overstiger 15.200 kr.
• Visse studielegater kan også være modtaget. Det er studielegater til studierejser i udlandet (og Færøerne eller Grønland), hvis legatet bruges til dækning af udgifter til rejsen og sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet.

Ja. Alle danske skattepligtige fonde (og foreninger), der foretager uddelinger, har pligt til at indberette beløbene til Skattestyrelsen.

Hvis man modtager uddelinger fra udenlandske fonde, skal modtagerne selv selvangive beløbet.