Denne artikel er en del af en artikelserie kaldet ”Fond Facts”, der handler om fonde i Danmark. Artiklerne indeholder en række spørgsmål og svar vedrørende fonde, som jeg gennem tiden har fået og/eller finder relevante.

Fond Facts er delt op i emner, og det er derfor muligt, at du skal finde dit spørgsmål/svar i en anden artikel, som du finder på Innovas hjemmeside eller LinkedIn-profil.

Artiklerne opdateres løbende med nye Fond Facts, og du er meget velkommen til at kontakte mig (Uffe Nørgaard) på un@innova-law.com med spørgsmål, kommentarer eller forslag til nye emner.

Du finder links til alle artiklerne her.

Senest opdateret november 2021.

Klik på spørgsmålene herunder og få svar:

1. Kan fonde ændre deres vedtægter?

Ja. Det kræver dog, at fondsmyndigheden godkender vedtægtsændringen. Bestyrelsen kan ikke på egen hånd foretaget vedtægtsændringer.

Vedtægtsændringen skal være velbegrundet, behovet dokumenteret og understøttet af en redegørelse fra bestyrelsen og eventuelt også en erklæring fra revisor.

Ved ændring af formålsbestemmelse, uddelingsbestemmelse eller opløsning af erhvervsdrivende fonde kræves i tillæg Civilstyrelsens samtykke. Det er Erhvervsstyrelsen, som indhenter samtykket fra Civilstyrelsen.

I forhold til kravet om samtykke fra fondsmyndigheden opereres ikke med en bagatelgrænse. Det vil sige alle ændringer kræver samtykke. Dog kræver vedtægtsændring i forbindelse med forhøjelse af grundkapitalen ikke samtykke.

2. Hvilke ændringer kræver fondsmyndighedernes samtykke?

Bestyrelsens beslutninger kan rangeres som følgende:

  1. Almindelige beslutninger (Fortolkning af vedtægter. Ikke en vedtægtsændring, og kræver derfor ikke samtykke fra fondsmyndigheden)
  2. Ekstraordinære beslutninger, som ikke kræver vedtægtsændring (Fortolkning af vedtægter. Kræver (alligevel) samtykke fra fondsmyndigheden)
  3. Administrative vedtægtsændringer (Kræver samtykke fra fondsmyndigheden)
  4. Væsentlige vedtægtsændringer (Kræver samtykke fra fondsmyndigheden (og Civilstyrelsen i erhvervsdrivende fonde)

En ændring af vedtægterne uden det nødvendige samtykke fra fondsmyndigheden er ugyldig. Det vil sige, at ændringen ikke har nogen juridisk virkning.

3. Administrative vedtægtsændringer

Ved vedtægtsændringer, som ikke er væsentlige vedtægtsændringer, skal bestyrelsen indhente fondsmyndighedens samtykke.

Det er typisk vedtægtsændringer vedrørende administrative forhold/fondens forvaltning, herunder eksempelvis ændring af regnskabsår eller tegningsregel, men også eksempelvis ændring af antallet af bestyrelsesmedlemmer og valgperiode vil være omfattet.

4. Væsentlige vedtægtsændringer

Væsentlige vedtægtsændringer er typisk ændring af fondens formål, ændring af bestemmelser om uddeling eller beslutning om likvidation.

For en erhvervsdrivende fond kræver væsentlige vedtægtsændringer ud over Erhvervsstyrelsens samtykke også Civilstyrelsens samtykke.

5. Ændring af formålet

En fonds formål er traditionelt det sværeste at få ændret i vedtægterne. Formålet er udtryk for stifterens vilje, og bestyrelsen skal fremme stifterens vilje; ikke ændre den.

Dog vil formålet i henhold til praksis kunne ændres, hvis det ikke eller kun vanskeligt kan opfyldes eller er blevet uhensigtsmæssig. Det er ved en formålsændring et krav, at det nye formål skal have en nær sammenhæng med det gamle, og det må ikke ændres ”længere væk” fra det oprindelige formål end højst nødvendigt. Det skal i videst muligt omfang fortsat være udtryk for stifterens (formodede) vilje.

6. Tvungne vedtægtsændringer

Fondsmyndighederne kan i sjældne tilfælde foretage en vedtægtsændring uden forudgående indstilling fra bestyrelsen. Det er muligt, hvis bestemmelsen er uigennemførlig eller har vist sig klart uhensigtsmæssig. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis en fondsbestyrelse består af to lige store ”lejre”, som ikke kan blive enige på centrale punkter, og derved handlingslammer fonden. For erhvervsdrivende fonde krævers der i tillæg samtykke fra Civilstyrelsen.

Civilstyrelsen kan også egenhændigt ændre bestemmelser i vedtægterne, hvis bestemmelsen strider mod lovgivningen eller et oprettelsesdokument for fonden. Et oprettelsesdokument er typisk et gavebrev eller et testamente.

Det skal fremhæves, at en tvangsændring ikke kommer som et lyn fra en klar himmel. Fondsmyndigheden vil altid indlede en forhandling med bestyrelsen, inden den griber til magtanvendelse. Ofte kommer henvendelsen til fondsmyndigheden fra eksempelvis et enkelt bestyrelsesmedlem, der ikke kan opnå det nødvendige flertal for en vedtægtsændring i bestyrelsen; og derfor forsøger at opnå fondsmyndighedens forståelse for nødvendigheden af ændringen.

7. Er det nemmere for erhvervsdrivende fonde at få ændret deres vedtægter?

Erhvervsdrivende fonde er pr. definition erhvervsvirksomheder, og som følge heraf kan der opstå behov for tilpasning af vedtægter, som ikke opstår hos ikke-erhvervsdrivende fonde. Det kan eksempelvis være ændrede markedsforhold (et givent produkt er måske forældet) eller ændrede finansieringsbehov. Der er derfor flere forhold, der kan begrunde ændring af vedtægter i erhvervsdrivende fonde i forhold til ikke-erhvervsdrivende.

8. Hvilke typer vedtægtsændringer vil typisk blive godkendt?

Vedtægtsændringer vil typisk blive godkendt af fondsmyndigheden i følgende tilfælde:

  • Bestemmelsen kan ikke længere efterleves som følge af ændrede forhold
  • Bestemmelsen er blevet åbenbart uhensigtsmæssig
  • Bestemmelser, der hindrer eller væsentlig udfordrer fortsat erhvervsmæssig drift i erhvervsdrivendes fonde
  • Ved ønske om opløsning eller sammenlægning i tilfælde, hvor fondens midler er blevet klart utilstrækkelige til at opfylde formålet.
  • Ændringer, som i øvrigt typisk ville blive godkendt, og som bliver støttet af stifter, hvis denne/disse fortsat er i live

9. Kan vedtægterne (nemmere) ændres, hvis vedtægterne har en bestemmelse om, at vedtægterne kan ændres ved en bestemt begivenhed eller et bestemt flertal i besty-relsen?

Ja og nej.

En bestemmelse, som eksempelvis siger, at bestyrelsen med 2/3 flertal kan ændre vedtægterne, skaber et dobbeltkrav, idet vedtægtsændringer herved kræver 2/3-flertal i bestyrelsen, og skal godkendes af fondsmyndigheden.

Hvis vedtægterne mere konkret siger, at et specifikt punkt i vedtægterne kan ændres, hvis en given omstændighed indtræder, må det dog forventes, at fondsmyndigheden nemmere kan tilslutte sig en vedtægtsændring, hvis den givne omstændighed indtræder.

10. Er vedtægtsbestemmelser om, at en tredjepart skal samtykke i vedtægtsændringer, gyldige?

Som udgangspunkt ja.

Det kan eksempelvis være en bestemmelse om, at foruden bestyrelsen skal en forening også godkende vedtægtsændringer.

11. Hvordan ændrer man i praksis vedtægterne i fonde?

I erhvervsdrivende fonde skal bestyrelsen indledningsvis træffe beslutning om en vedtægtsændring. Herefter anmodes Erhvervsstyrelsen om tilladelse. Det sked ved, at vedtægtsændringen registreres via virk.dk senest 2 uger efter, at bestyrelsen har truffet beslutningen.

Ved registreringen vedlægges 1) bestyrelsesbeslutningen, 2) en dateret udgave af de nye vedtægter, 3) en begrundet redegørelse for vedtægtsændringen og 4) en kolonne oversigt med gældende tekst, foreslåede tekst og konkrete bemærkninger til de enkelte ændringsforslag. Kolonneoversigten kan udelades ved få ændringer.

Hvis Erhvervsstyrelsen giver tilladelse (og Civilstyrelsen evt. samtykker), gennemfører Erhvervsstyrelsen registreringen af vedtægtsændringen.

Det er muligt at få en forhåndsgodkendelse hos Erhvervsstyrelsen i tilfælde af væsentlige eller omfangsrige ændringer.

For ikke-erhvervsdrivende fonde er fremgangsmåden overordnet den samme, men her kræves i tillæg, at man også sender materialet (vedtægter, begrundelse m.v.) direkte til Civilstyrelsen. Hvis vedtægtsændringen gennemføres, skal den efterfølgende indsendes til Skatteforvaltningen.