Med konkret henvisning til planlagte aktiviteter med et forventet deltagerantal på minimum 1.000 mennesker inden for den nærmeste fremtid er det relevant at vurdere de juridiske konsekvenser og foranstaltninger i relation til Coronavirus (Covid-19) og de seneste udmeldinger fra regeringen angående forsamlinger.
Arrangementer med mere end 1.000 mennesker bør aflyses på grund af risiko for, at Coronavirus spredes. Sådan lød anbefalingen fra regeringen den 6. marts 2020, der fortsat er uændret.
Det er på den baggrund værd at undersøge, dels om forbrugere har krav på at få refunderet allerede betalte billetter, og dels hvilke rettigheder underleverandører har i relation til aflysning af arrangementer.
Generelt er det juridiske udgangspunkt, at såfremt et produkt eller en ydelse ikke bliver leveret i overensstemmelse med en indgået kontrakt, vil det aktivere misligholdelsesbeføjelser overfor den misligholdende part.
Konkret for de planlagte arrangementer er betydningen af dette udgangspunkt, at såfremt arrangementet aflyses, har forbrugeren ret til at få sin billet refunderet.
Der er dog visse omstændigheder, der kan fritage en part i et kontraktforhold for ansvar, på trods af at parten ikke kan levere i overensstemmelse med den indgåede kontrakt. Force majeure er et eksempel på en sådan omstændighed.
Aflysning er et udtryk for misligholdelse fra arrangørens side og derfor skal denne refundere billetten. I dette tilfælde af force majeure, er arrangøren fritaget for erstatningsansvar, men arrangøren kan ikke beholde det vederlag, køberen af billetten har betalt (forud). Den, der påberåber sig force majeure, kan ikke kræve, at medkontrahenten uafhængigt heraf opfylder sine forpligtelser.
Force Majeure – grundlæggende
Det er i dansk ret generelt antaget, at en part i en aftale kan være ansvarsfri, hvis en force majeure begivenhed er indtrådt. Force majeure kan være anderledes reguleret i andre jurisdiktioner, hvorfor der i internationale kontrakter konkret skal tages stilling hertil.
Force majeure er kendetegnet ved at være en udefrakommende og upåregnelig begivenhed, som udelukker en parts mulighed for opfyldelse af sine forpligtelser i overensstemmelse med en indgået aftale. Det afgørende for vurderingen af, hvorvidt der foreligger en force majeure begivenhed, er, at begivenheden skal have været upåregnelig for den misligholdende part ved aftalens indgåelse.
Eksempler herpå kan være krig, naturkatastrofer, ind- og udførselsforbud eller lignende.
Såfremt en begivenhed blot medfører øgede omkostninger eller besværliggør opfyldelsen af en aftale for den ene part, er der ikke nødvendigvis tale om en force majeure begivenhed, idet det i så fald ikke vil være umuligt at opfylde aftalen.
Hvorvidt der er tale om en upåregnelig begivenhed afhænger af tidspunktet for aftalens indgåelse. På nuværende tidspunkt må det antages, at udbruddet af Coronavirus er kendt af den bredere offentlighed, hvorfor potentielle følgevirkninger må være påregneligt for kontrahenter i nye aftaleforhold.
Er der tale om en force majeure begivenhed, er virkningen heraf, at den part, der ikke kan opfylde aftalen, er fritaget for ansvar. Ansvarsfriheden består heri af, at denne part ikke kan blive mødt af misligholdelsesbeføjelser af den anden part, som følge af ikke at have opfyldt sine forpligtelser i henhold til den indgåede aftale.
Force majeure – i kontraktforhold
I hovedparten af de kontrakter, virksomheder indgår, vil der være en klausul om force majeure, som formulerer, at en part er ansvarsfri i de tilfælde, hvor der foreligger en såkaldt force majeure-begivenhed. Hvad der kan betragtes som en force majeure-begivenhed er ofte eksemplificeret i den enkelte kontrakt.
Som det første er det derfor nærliggende at gennemgå sine kontrakter, for at undersøger om 1) er der indsat en force majeure klausul, og 2) hvad er i så fald indeholdt i denne klausul. Fokus vil her være, om sundhedskriser eller epidemier særligt er fremhævet.
I tilfælde af, at der i kontrakten ikke er indsat en force majeure klausul, må det generelle udgangspunkt i dansk ret overvejes: Er opfyldelse af kontrakten umulig og var begivenheden påregnelig ved kontraktens indgåelse?
Er man som kontraktpart af den opfattelse, at der er indtrådt en force majeure begivenhed, skal man være opmærksom på, at man er forpligtet til at underrette sin medkontrahent herom. I modsat fald kan det medføre erstatningsansvar, og retten til at påberåbe sig force majeure kan bortfalde.
Corona – Force majeure?
I vurderingen af om det konkrete udbrud af Coronavirus er en begivenhed, der kan påberåbes som force majeure, er det nødvendigt at se på indholdet og tidspunktet for indgåelsen af den enkelte aftale, samt muligheden for fortsat at opfylde sine forpligtelser.
Såfremt aftalen ikke indeholder en force majeure klausul, er det særligt relevant at se på tidspunktet for aftalens indgåelse og udbruddet af Coronavirus.
Regeringen opfordrede pr. 6. marts 2020 arrangører af arrangementer med et forventet deltagerantal på 1.000 eller flere til at udskyde eller aflyse det pågældende arrangement.
Opfordringen gælder indtil videre arrangementer, der skal finde sted i marts 2020.
Det skal derfor overvejes, om billetter solgt/aftaler indgået efter den 6. marts 2020 skal tilbagebetales ved en eventuel aflysning, idet det efter dette tidspunkt formentlig var påregneligt, at Coronavirus kunne medføre følgevirkninger, herunder aflysning.
Der er fortsat alene tale om en opfordring og ikke et forbud mod forsamlinger med mere end 1.000 mennesker. Derfor, hvis den part, der har købt billet, selv vælger at blive hjemme fra et arrangement, der ikke er aflyst, har man som udgangspunkt ikke krav på at få pengene refunderet.
Bemærk i øvrigt, at der kan være regler i lovgivningen, der har betydning for, hvad der gælder i det konkrete tilfælde – det gælder særligt, hvis der er tale om salg til forbrugere. Udgangspunktet er helt overordnet, at det er parternes aftalegrundlag, der er gældende for rettigheder og krav, og har arrangøren taget forbehold for ansvarsfrihed i tilfælde af force majeure, så vil forbrugeren som udgangspunkt ikke have krav på refundering, hvis arrangementet aflyses.
Det skal imidlertid i denne forbindelse overvejes, hvorvidt den konkrete ansvarsfraskrivelse er ”rimelig eller ej” i henhold til aftalelovens §§ 36 og/eller 38, der kan tilsidesætte en aftale eller dele heraf, såfremt denne helt eller delvist er åbenbar urimelig i forbrugerforhold. Det er værd at bemærke, at der gælder en streng bevisbyrde herfor.
Opsummering
Udgangspunktet er, at hvis et arrangement ikke afholdes, har arrangøren misligholdt sin aftale overfor de personer, som har købt en billet. Den pågældende person har derfor ret til at få billetten refunderet.
Undtagelsen hertil er, hvis der er indtrådt en begivenhed, der kan peges på som force majeure. Force majeure gælder – i Danmark – også uden at force majeure er skrevet direkte ind i kontrakten, da reglen gælder som en generel doktrin i henhold til Dansk rets almindelige regler.
Force majeure er dog betinget af, at der er tale om en upåregnelig begivenhed, der gør det umuligt for en part at opfylde sine forpligtelser i henhold til aftalen. Bevisbyrden påhviler den, der vil gøre force majeure gældende.
