I fagentrepriser opstår der fra tid til anden situationer, hvor én entreprenør forvolder skade på en anden entreprenørs arbejde. Spørgsmålet er, hvem der hæfter – og hvornår kan bygherren involveres.

Udgangspunktet i AB 18 § 27, stk. 3

Skader, som entreprenører forvolder på hinandens arbejde, er i udgangspunktet bygherren uvedkommende. Det fremgår af AB 18 § 27, stk. 3, men gælder uanset om AB er vedtaget eller ej.

Bestemmelsen skal læses i samspil med AB 18 § 27, stk. 1, der fastslår, at entreprenøren – i relation til bygherren – bærer risikoen for skader på sit udførte arbejde indtil afleveringen. Det betyder, at den entreprenør, hvis arbejde er blevet beskadiget, evt. af en anden entreprenør, skal udbedre skaden uden omkostninger for bygherren.

Dermed ikke sagt, at den skadelidte entreprenør i sidste ende skal afholde omkostningerne til udbedringen. Hvis entreprenøren er bekendt med, hvem der har forårsaget skaden, vil den skadelidte entreprenør kunne rette et erstatningskrav direkte mod den skadevoldende entreprenør.

Uoverensstemmelser i relation til sådanne skader er bygherren uvedkommende, og det er i udgangspunktet ikke muligt for den skadelidte entreprenør at rejse kravet over for bygherren – heller ikke i de situationer, hvor det er ukendt, hvem der har forårsaget den pågældende skade. I sådanne tilfælde bærer den skadelidte entreprenør selv risikoen.

Undtagelser: Bygherrens ansvar

Ovenstående er ikke uden undtagelser. Hvis bygherren har tilrettelagt arbejdet på en måde, der urimeligt forøger risikoen for skader, kan den skadelidte entreprenør rette et erstatningskrav svarende til udbedringsomkostningerne mod bygherren. Det er en konkret vurdering, hvor bygherrens rolle og indflydelse på arbejdsprocesserne kommer i fokus.

En anden undtagelse er illustreret i en voldgiftskendelse af 27. marts 2025.

Sagen handlede om to fagentreprenører – en tømrer og en el-entreprenør – der arbejdede på samme byggeri. Tømreren anvendte 2-lags gipsklammer i 1-lags gips, hvilket beskadigede elinstallationer bag gipsen. Dette udgjorde en mangel ved entreprenørens ydelse, og tømreren erkendte at have handlet ansvarspådragende.

Bygherren bad el-entreprenøren udbedre skaderne, men nægtede at betale med henvisning til AB 18 § 27, stk. 3.

Voldgiftsretten afviste bygherrens synspunkt om, at skaden var bygherren uvedkommende, og udtalte:

I overensstemmelse hermed må bestemmelsen [AB18 § 27, stk. 3] forstås således, at den kun omfatter skader uden for kontraktforhold, men ikke skader, som skyldes, at en entreprenør har begået ansvarspådragende fejl under udførelsen af sin entreprise. I disse tilfælde må bygherren rette et erstatningskrav mod den ansvarlige entreprenør for reparationsomkostningerne efter AB 18 § 53, stk. 1, om entreprenørens ansvar for følgeskader.

Hvad kan vi udlede?

Kendelsen fastslår, at AB 18 § 27, stk. 3 kun finder anvendelse på skader, der sker ved handlinger, der foretages uden for kontrakt. Som eksempler på skader, der foretages uden for kontrakt kan nævnes utilsigtet tab af værktøj, materialer mv.

Skader, der sker ved udførelsen af kontraktlige arbejder (i kontrakt), er derimod skader, der skyldes, at en entreprenør har begået ansvarspådragende fejl over for bygherren. Det er blandt andet tilfældet, når en entreprenørs ydelse er mangelfuld, eksempelvis når en tømrer anvender de forkerte klammer ved udførelsen af sit arbejde. I sådanne situationer vil den skadelidte entreprenør kunne kræve, at bygherren afholder omkostningerne til udbedringen, mens bygherren vil kunne videreføre krav mod den ansvarlige entreprenør efter AB 18 § 53, stk. 1.

Sondringen mellem skade i og uden for kontrakt er derfor afgørende for entreprenørens og bygherrens økonomiske ansvar. Det er derfor vigtigt at vurdere, om skaden er opstået som følge af en mangelfuld ydelse eller som følge af en hændelig fejl (utilsigtet tab af værktøj, materialer mv).

Den føromtalte kendelse er flere steder omtalt som en ændring af retsstillingen og anvendelsesområdet for AB 18 § 27, stk. 3, idet det af kendelsen fremgår, at bygherren skal betale for udbedring af skader, der skyldes, at en entreprenør har begået ansvarspådragende fejl under udførelsen af sin entreprise.

Langt størstedelen af de skader, som entreprenører påfører hinanden, sker under udførelsen af en entreprenørs arbejde. Når entreprenørens medarbejder taber et stykke værktøj, laver mærker eller andre skader på en anden entreprenørs arbejde, sker det under entreprenørens udførelse af sit arbejde eller i hvert fald i tilknytning til den opgave, der udføres på byggepladsen.

Et utilsigtet tab af et værktøj, der måtte påføre en anden entreprenørs arbejde en skade, udgør dog ikke en mangelfuld ydelse i relation til bygherren, og bygherren vil i så fald ikke kunne videreføre omkostningen til den ansvarlige entreprenør, da dette kræver, at skaderne er en følge af den mangelfulde ydelse (AB 18 § 53, stk. 1).

Den fra nogle kommentatorer fremførte opfattelse om, at bygherren i henhold til føromtalte kendelse nu skal bære den økonomiske risiko for skader, som entreprenørerne påfører hinandens arbejde både i og uden for kontrakt, forekommer efter vores opfattelse for vidtgående, og vi mener ikke, at en ændring af retsstillingen har været hensigten med kendelsen.