AB 18 fastslår, at entreprenøren ikke alene har pligt, men også ret til at afhjælpe mangler – både ved afleveringen og i op til fem år efter. Afhjælpningsretten giver entreprenøren mulighed for selv at udbedre fejl og dermed undgå de ofte væsentlige omkostninger ved, at bygherren lader en tredjemand udføre arbejdet.

Men i hvilke situationer bortfalder afhjælpningsretten, og i hvilke fastholdes den?

  1. Manglende reaktion eller afvisning af mangler

Afhjælpningsretten bortfalder naturligvis, hvis entreprenøren ikke reagerer på en reklamation eller direkte afviser at afhjælpe manglen. Ligeledes bortfalder afhjælpningsretten, hvis entreprenøren afviser, at der er tale om et mangelfuldt forhold.

  1. Utilstrækkeligt afhjælpningstilbud

Selv når entreprenøren reagerer, kan afhjælpningsretten bortfalde, hvis det tilbud, der gives, ikke er fyldestgørende.

I TBB 2021.785 havde bygherren reklameret over flere mangler. Entreprenøren tilbød kun at udbedre de mindre mangler, mens de væsentlige forblev uberørte. Tilbuddet blev derfor vurderet som utilstrækkeligt, og entreprenøren mistede afhjælpningsretten for samtlige mangler.

Det afgørende er altså ikke blot, at der gives et tilbud – men at tilbuddet reelt omfatter en dækkende og forsvarlig udbedring af de konstaterede mangler.

  1. Uenighed om udbedringsmetode

 Ikke enhver uenighed om, hvordan en mangel bedst udbedres, fører til bortfald af afhjælpningsretten.

I TBB 2021.1136 havde underentreprenøren anerkendt manglerne og tilbudt afhjælpning. Storentreprenøren afviste dog de af en underentreprenør fremsatte udbedringsforslag, som storentreprenøren ikke fandt tilstrækkelige. Under sagen viste det sig, at forslagene ikke var uegnede, og storentreprenørens afvisning derfor var uberettiget. Retten fandt, at underentreprenøren ikke havde mistet sin afhjælpningsret, og underentreprenøren blev derfor alene pålagt at betale erstatning svarende til besparelsen ved ikke selv at have udført afhjælpningen.

Afgørelsen understreger, at uenighed om metode ikke i sig selv kan fratage entreprenøren retten til afhjælpning – kun hvis entreprenørens løsning objektivt set er utilstrækkelig eller uegnet.

  1. Afhjælpningstilbud skal være ubetinget

Et afhjælpningstilbud må ikke være betinget af bygherrens særskilte handlinger. Afhjælpning skal stå til rådighed uden forbehold.

I TBB 2012.545 var entreprenørens tilbud om udbedring gjort betinget af, at bygherren underskrev mangellisten ved 1-års gennemgangen. Denne betingelse gjorde tilbuddet ugyldigt, og retten fastslog: ”Da indstævnte ikke har været berettiget til således at betinge mangeludbedringen, er retten til udbedring bortfaldet …”

  1. Iværksættelse af syn og skøn

Entreprenøren har efter AB-dokumenterne normalt ret til at afhjælpe egne mangler, og bygherren skal i den forbindelse fastsætte en rimelig frist for, hvornår manglerne skal være afhjulpet (afhjælpningsfrist).

Hvis entreprenøren inden rimelig tid efter bygherrens fastsættelse af afhjælpningsfristen starter et syn og skøn op, udsættes (”suspenderes”) entreprenørens afhjælpningsfrist angiveligt indtil efter afholdelse af skønsforretningen, således at entreprenøren bevarer sin afhjælpningsret.

Afviser entreprenøren derimod, at arbejdet er mangelfuldt, og viser det sig (efter gennemførelse af syn og skøn) at entreprenørens synspunkt var forkert, har entreprenøren som udgangspunkt mistet sin afhjælpningsret. Entreprenøren bliver samtidig erstatningsansvarlig for et beløb, der svarer til det, som det koster at få en anden entreprenør til at foretage udbedring.

Behov for rådgivning?

Afhjælpningsret og håndtering af mangler efter AB 18 kan være komplekst og indebære betydelige økonomiske konsekvenser for både bygherre og entreprenør. Med den rette juridiske rådgivning kan man forebygge konflikter og sikre den bedst mulige løsning, hvis en tvist opstår.

Kontakt INNOVA Byggeri ved advokat Christian Lomborg Jessenadvokat Marie Ravn Abildgaard eller advokat Julie Christensen for rådgivning om mangler, afhjælpningsret eller andre entrepriseretlige spørgsmål.