Ifølge gældende regler skal en virksomhed ved generationsskifte beskattes på baggrund af handelsværdien. Når der ikke eksisterer en objektivt konstaterbar handelsværdi, må handelsværdien fastsættes ved et skøn. Ved udøvelsen af skønnet kan der tages udgangspunkt i forskellige hjælperegler og værdiansættelsesmetoder offentliggjort af skattemyndighederne. Det vil i alle tilfælde være et kvalificeret gæt, og værdien kan være meget forskellig afhængig af valg af model, og vil derfor kunne give anledning til tvister mellem skatteyder og skattemyndighederne.

I 2021 fremkom en rapport, som konkluderede, at skattemyndighederne ofte vurderede virksomhederne for lavt, når de anvendte de gængse værdiansættelsesmodeller. Dette kunne ændres ved en mere konkret prøvelse af et øget antal sager, som dog samtidig vil medføre en betydelig uforudsigelighed ved generationsskifte.

For at sikre tryghed og forudberegnelighed af afgiftsniveauet for virksomhederne er det derfor foreslået, at familieejede virksomheder, som det klare udgangspunkt, skal have et retskrav på at anvende en ny skematisk metode til opgørelse af virksomhedens værdi, når virksomheden overdrages til nære familiemedlemmer.

Den nye model ligner én af de eksisterende, og går i hovedtræk ud på, at virksomhedens værdi anses for at svare til virksomhedens bogførte egenkapital med tillæg af en kapitaliseret værdi af virksomhedens merindtjening. Merindtjeningen opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige overskud efter de 5 seneste årsregnskaber forud for overdragelsen med visse reguleringer. Man anvender virksomhedernes årsrapporter med visse reguleringer som datagrundlag.

Da den skematiske metode vil basere sig på historiske regnskabsresultater, vil nystartede virksomheder ikke have krav på at anvende metoden. Ved nystartet forstås, at en væsentlig del af virksomheden består i nyopstartede aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet. Hvis virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast, vil man heller ikke have et retskrav på at anvende den skematiske regel.

Den nye regel indebærer, at parterne har valgfrihed imellem at vælge en anden velbegrundet metode for fastsættelse af handelsværdien eller vælge værdiansættelse efter den skematiske model. Hvis den skematiske metode vælges – og man ikke er omfattet af en af undtagelserne – kan skattemyndighederne alene efterprøve, om årsrapporterne er korrekte efter årsregnskabsloven, og om man har regnet rigtigt. Dog vil værdiansættelsen kunne reguleres i helt særlige tilfælde, hvor det er oplagt, at resultatet ikke er retvisende. Der tænkes i forhold til denne undtagelse på omgåelsestilfælde og helt ekstraordinære forhold.

Lovgiver er bekendt og indforstået med, at den skematiske værdiansættelsesmetode vil kunne indebære, at erhvervsvirksomheden ansættes til en værdi, der objektivt set ligger under handelsværdien. Derfor vil man alene kunne kræve at anvende værdiansættelsesmetoden ved beregning af bo- og gaveafgift. Ved andre transaktioner – for eksempel kontrollerede transaktioner mellem andre end nære familiemedlemmer – vil der derfor ikke være et egentligt retskrav på at kunne anvende reglen. Omvendt er det heller ikke udelukket, at skattemyndighederne vil acceptere den som handelsværdien.

Det er målet, at reglen skal have virkning allerede fra 2024.

De mulige ændringer er relevante for virksomhedsejere og deres nærtstående, som overvejer at lade en familievirksomhed gå i arv.

Kontakt Uffe Nørgaard, Rasmus Thusgaard eller Nicolas Wyndham Sich for yderligere oplysninger om de nye regler og/eller et møde om generationsskifte.