Pr. 1. juli 2025 træder en række ændringer i kraft i bygningsreglementet (BR18). Det centrale omdrejningspunkt er skærpede krav til dokumentation af bygningers klimaaftryk gennem livscyklusvurderinger (LCA). Ændringerne skal understøtte målet om at reducere byggeriets CO₂-belastning og bidrage til den grønne omstilling af sektoren.
Der har siden 1. januar 2023, hvor der blev indført krav til bygningens klimapåvirkning (LCA), været fokus på at dokumentere byggeriets CO₂-aftryk. Dette omfatter hele byggeriets livscyklus, og stikker altså dybere end blot valget af miljøvenlige materialer. Det handler om hele byggeriets proces – planlægning, opførelse, daglig drift, eventuel nedrivning og derefter genanvendelse af materialerne.
Hvad ændrer sig pr. 1. juli 2025?
- Der stilles krav om livscyklusvurdering (LCA) og CO2-ækvivalenter/m2/år for alt nybyggeri.
- Grænseværdierne differentieres for forskellige bygningstyper/bygningsanvendelse
- Byggepladsen (Modul A4 og A5) skal selvstændigt opgøres, hvoraf udledninger forbundet med byggeprocessen skal overholde en selvstændig grænseværdi på 1,5 CO2-ækv./m2/år for alle typer af bygninger.
Udvidet anvendelsesområde:
Tidligere gjaldt den faste grænseværdi kun nybyggerier på mere end 1.000 m². Dette skærpes markant, idet en række nye bygningstyper er medtaget i kravet til LCA-beregningerne. De nye krav gælder alt nybyggeri over 50 m².
De nye krav omfatter dermed også ferieboliger og uopvarmede bygninger (f.eks. p-huse og lagerbygninger), hvis de er større end over 50 m².
Tilbygninger til bl.a. etageboliger, kontorbygninger og institutioner vil være omfattet af grænseværdien. For enfamiliehuse, rækkehuse, tiny houses og ferieboliger omfattes tilbygninger over 250 m2.
Ved ændringen præciseres det også, at bygninger, der varetager samfundskritiske funktioner, og som samtidig stiller særlige krav til bygningens design og materialeforbrug, undtages fra CO2-grænseværdien. Det gælder bl.a. vandværker, fængsler, forsvarsområdets operative bygninger og hospitaler.
Skærpede grænseværdier:
Den nye grænseværdi for byggeriet er sænket til 7,1 kg CO2-ækv./m2/år i gennemsnit. Denne var før på 12 kg CO2-ækv./m2/år. Desuden indføres en differentiering i grænseværdien, der fastsættes efter byggeriets type/anvendelse.
Derudover introduceres en trappemodel frem mod 2030, hvor grænseværdien gradvist sænkes yderligere:
| Bygningstype | 2025 | 2027 | 2029 |
| Gennemsnitlig grænseværdi for alle bygningstyper | 7,1 kg | 6,4 kg | 5,8 kg |
| Ferieboliger under 150 m2 | 4,0 kg | 3,6 kg | 3,2 kg |
| Enfamiliehuse, rækkehuse, tinyhouses og ferieboliger på 150 m2 eller derover | 6,7 kg | 6,0 kg | 5,4 kg |
| Kontorbygninger og etageboliger | 7,5 kg | 6,8 kg | 6,1 kg |
| Institutioner og andet nybyggeri | 8,0 kg | 7,2 kg | 6,4 kg |
| Selvstændig grænseværdi for byggeproces | 1,5 kg | 1,3 kg | 1,1 kg |
Målt i CO2-ækv./m2/år
De nye krav betyder, at der bliver behov for at integrere bæredygtighed og klimaberegninger tidligere i projekterne. Det stiller krav til data, samarbejde og digitale værktøjer.
Selvom kravene kan virke komplekse, rummer de også potentiale. Formår man at omstille sig kan det have stor indflydelse på projektets omdømme og markedsværdi. Det er derfor essentielt, at alle involverede parter arbejder sammen om at nå det fælles mål og opfylde kravene.
Hos INNOVA Advokatfirma rådgiver vi bygherrer og entreprenører om det juridiske aspekt af byggeriets bæredygtighedskrav, herunder hvordan de kontraktuelt kan håndteres for at sikre at kravene opfyldes med input fra de relevante parter.
