Mads Bjerregaard
Advokat / Partner
Om Mads Bjerregaard
Advokat og partner Mads Bjerregaard rådgiver primært inden for fast ejendom, projektudvikling og entrepriseret – områder, hvor hans erfaring og brede branchekendskab skaber stor værdi for INNOVAs klienter.
Mads har mere end 20 års erfaring fra advokatbranchen og har gennem sin karriere opbygget en stærk profil inden for fast ejendom, projektudvikling og entrepriseret. Mads har beskæftiget sig med alle aspekter af fast ejendom – fra overdragelse af fast ejendom og udvikling af større byggeprojekter til byudvikling, udbud af ejendomme, lokalplanarbejde og etablering af almene boliger. Derudover har Mads solid erfaring med kommunalret og de offentligretlige rammer, som ofte er afgørende i komplekse ejendoms- og udviklingsprojekter.
Mads har gennem en årrække rådgivet en bred kreds af klienter i ejendoms- og byggebranchen – herunder kommuner, pensionskasser, ejendomsudviklere, entreprenørvirksomheder, almene boligorganisationer og større private virksomheder. Han har været involveret i en række betydelige udviklingsprojekter og har bidraget til udviklingen af nye by- og boligområder i flere danske byer.
Ud over sin mangeårige erfaring fra advokatbranchen har Mads også opnået værdifuld indsigt fra udviklingsbranchen. Det giver ham en praktisk og kommerciel forståelse af de udfordringer og muligheder, der opstår i samspillet mellem myndigheder, investorer, udviklere og entreprenører i større ejendoms- og byggeprojekter.
