Advokat og partner i Innova advokatfirma, Lars Bentsen, er blevet uddannet som certificeret mediator.

Det er en vigtig del af forretningsstrategien i Innova advokatfirma, at rådgivningen af vores kunder er løsningsorienteret. Samtidig er der en stigende tendens til, at erhvervslivet oftere tager ansvar for egne konflikter frem for at overlade dem til voldgift og domstole.

Erhvervslivet har set de mange fordele ved mediation: Parternes forhold ødelægges ikke, tvister bilægges langt hurtigere og ofte billigere, og resultatet bliver typisk bedre.

Innova advokatfirma ser derfor frem til at tilbyde mediation til vores kunder.