INNOVA Advokatfirma rådgiver indenfor alle aspekter af disciplinen virksomhedsoverdragelse (M&A).

Vi rådgiver både danske og internationale klienter om investering, omstrukturering og virksomhedsoverdragelse, og har medvirket ved en række grænseoverskridende transaktioner (cross-border).

Vores klienter tæller en lang række markedsaktører, herunder ejerledere, industrielle og institutionelle investorer, Private Equity-investorer og venturefonde.

Vores ekspertise indenfor virksomhedsoverdragelse anerkendes år efter år af det internationale rating-bureau Legal 500.

Vi holder et konstant fokus på at opretholde vores høje specialiseringsgrad og branchekendskab.

Vores position i markedet som en værdsat M&A-rådgiver fastholder vi gennem en fast insisteren på at levere juridisk og kommerciel rådgivning på et internationalt niveau.

INNOVA Advokatfirma har kontor i Aarhus – alle vores medarbejdere er derfor samlet under ét tag. Det mener vi er en fordel, da de forskellige specialister, der er involveret i en M&A-proces, derved har fri, uhindret og direkte adgang til sparring med hinanden.

Det team, der bistår på en transaktion, sammensætter vi sammen med klienten og på baggrund af klientens behov, branchekendskab m.v.

Vi har stærke internationale relationer til advokatfirmaer, revisionshuse, Corporate Finance-rådgivere m.fl., og mange af vores specialister har enten uddannet sig eller arbejdet i udlandet.

Vores rådgivning omfatter alle dele af en transaktion, herunder:

  • Strukturering af transaktionen, herunder skatterådgivning
  • Due Diligence undersøgelser
  • Transaktionsfinansiering
  • Forhandling
  • Styring af strukturerede auktionsprocesser
  • Projektledelse/koordination

Vi adskiller os fra andre advokatfirmaer ved at sikre og opretholde et højt partnerfokus på hver eneste transaktion. Det er afgørende for os, at alle vores klienter prioriteres og føler sig prioriteret.

Udvalgte transaktioner

FUTBIN
Blue Idea

Hanegal
Airforce
Clearhaus
Graarup Biler
Kinzen
MIH VVS
STIBO

Testimonials

“Dette meget fokuserede og dygtige M & A-team gjorde en ekstraordinær indsats for os under vores transaktion.

Med deres meget professionelle kompetencer sikrede Rasmus Thusgaard, Jeppe Ipsen og Nicolas Wyndham Sich, at vi følte os meget sikre og i gode hænder gennem hele processen.

Altid engagerede og lette at komme i kontakt med.”

Mads Sønnichsen, Projectchef i AiRFORCE

 

“M & A-teamet har en bred kommerciel tankegang og en meget god forståelse af aftaleindgåelse.

Rasmus Thusgaard og Nicolas Wyndham Sich er meget engagerede, ekstremt fleksible og tilgængelige.

Altid på toppen af ​​tingene og meget behagelige mennesker at arbejde med.”

Flemming Bøgely, CEO i Blue Idea ApS

 

Jeg vil til hver en tid anbefale Nicolas Wyndham Sich og INNOVA Advokatfirma til andre i mit netværk.

Den professionalisme og punktlighed, jeg har oplevet i forbindelse med salget af min virksomhed, skaber tryghed og tillid i en proces, der kan være utryg og ny for de fleste.

God dialog og fantastisk opfølgning hele vejen med 100 % styr på tingene.”

 Jens Holm-Christensen, Founder af Bolcheværk ApS

Ratings

INNOVA Advokatfirma er af Legal 500 rated i Tier 5 i kategorien Corporate, Commercial and M&A.