Hvis I vælger at leve sammen papirløst – d.v.s. uden at indgå ægteskab – nødvendiggør dette paradoksalt nok en masse ”papirer”, idet det er nødvendigt at oprette forskellige dokumenter.
Når ægteskab indgås vil ægtefællerne være undergivet retsregler, som regulerer specielt ægtefællernes formueforhold og arveret. Der findes således klare ”spilleregler” under ægteskabet, og når ægteskabet ophører enten ved skilsmisse eller død.
Mange tror at disse regler – rettigheder og forpligtelser – vedrørende ægtefæller også gælder for ugifte samlevende, i hvert fald i en vis udstrækning. Dette er en STOR MISFORSTÅELSE.
Hvis I vælger at leve som ugifte samlevende er det VIGTIGT at I gør jer klart:
at I IKKE får nogen form for økonomisk fællesskab under samlivet
at I IKKE automatisk får arveret efter hinanden
at I IKKE er omfattet af regler for, hvorledes I skal forholde jer, hvis jeres samliv ophører
at I IKKE automatisk har fælles forældremyndighed over jeres fælles børn
at I IKKE får ret til ægtefællepension fra hinandens pensionsordninger
at I IKKE kan regne med at blive anset som ”nærmeste pårørende” i hinandens livs- og ulykkesforsikringer samt rate- og kapitalpensionsordninger, UNDTAGEN i visse tilfælde, når klausulen ”nærmeste pårørende” er indsat efter 1. januar 2008.
Dette gælder uanset hvor mange børn I får sammen og uanset hvor mange år jeres samliv varer.
Begreber som uskiftet bo, ægtepagt om særeje, pensionsægtepagt m.v. giver ikke mening i relation til ugifte samlevende. Uskiftet bo kan KUN etableres, hvis I er gift og har fælleseje ved førstafdødes død. Under ægteskabet etableres automatisk fælleseje ved ægteskabets indgåelse. Forskellige former for særeje kan dog etableres af ægtefællerne ved ægtepagt eller etableres for en eller begge ægtefæller af en 3. person for så vidt angår gave eller arv til ægtefællerne.
HVAD GØR I FOR AT SIKRE JER – som ugifte samlevende:
1. I skal sørge for at eje så meget som muligt i LIGE SAMEJE – evt. ved en samejeaftale eller samlivsaftale
2. I skal sørge for at oprette testamente
3. I skal sørge for at begunstige hinanden i forsikringen og pensioner
Ad 1. I skal sørge for at eje så meget som muligt i LIGE SAMEJE
Som udgangspunkt kan I opløse jeres samliv og flytte fra hinanden med de aktiver og den gæld I hver har indbragt i jeres forhold eller erhvervet under jeres samliv.
Dette medfører f.eks., at hvis din samlever har købt de varige goder – i form af hus, bil, møbler osv., vil dette nu tilhøre den pågældende. Du vil ikke kunne få ret i, at der er opstået sameje om en eller flere af disse goder – med mindre der er indgået en udtrykkelig aftale herom – selvom du har bidraget økonomisk til samlivet, herunder til betaling af ”husleje”, budgetkonto m.v.
Det forhold, at du eventuelt har sørget for hjemmet og børnene, mens din samlever tjente pengene giver heller ikke ret til medejerskab af de nævnte varige goder.
Ej heller det forhold at du har købt maden, ferierne, børnenes sportkontingenter m.v ., mens din samlever sikrede sig en opsparing ved køb af varige goder, medfører medejerskab.
Der er dog i visse tilfælde mulighed for økonomisk kompensation til dig, som står tilbage uden andel i f.eks. værdien af det hus I sammen har beboet:
Betingelserne herfor er:
I har været samlevende i længere end 2-3 år
Din samlever er blevet beriget på din bekostning, f.eks. fordi din samlever kun har kunnet betale udgifterne til huset, fordi du har betalt andre nødvendige udgifter for familien.
En sådan kompensation udmåles skønsmæssigt og vil typisk IKKE udgøre halvdelen af værdien af huset.
Derfor er det hensigtsmæssigt at eje så meget som muligt i fællesskab. Bevis herfor kan sikres ved at begge navne påføres skøde, købekontrakter, kvitteringer m.v.
Det kan også sikres ved, at der laves en skriftlig aftale om sameje, hvoraf fremgår hvad I ejer i fællesskab. De forskellige aktiver kan ejes i et hvilket som helst forhold, f.eks. med halvdelen til hver, i forholdet 1/3 – 2/3 eller i forholdet ¼ – ¾.
Anføres det blot, at aktivet ejes i sameje, vil det blive antaget at I hver ejer halvdelen.
I kan også oprette en Samlivsaftale, hvori der træffes aftales om det økonomiske fællesskab og regler for hvorledes der skal forholdes ved ophør af samlivet.
Såfremt I sammen ejer det hus i bebor, bør I oprette en samejeoverenskomst, som tager stilling til, hvorledes I skal forholde jer med hensyn til huset ved samlivets ophør.
MULIGHEDER VED SAMLIVSOPHÆVELSE
Det er nu blevet lettere for ugifte samlevende, at få hjælp til deling af samejeaktiver i tilfælde af samlivets ophør. Såfremt samejet omfatter flere genstande, således at det kan karakteriseres som et bo, har samejerne mulighed for at gå til Skifteretten, og derigennem få hjælp til deling af samejeraktiverne. Dette vil særlig være relevant, når samejet består af mange aktiver, eller når samejerne ikke kan nå til enighed om, til hvem de enkelte genstande skal udlægges.
Såfremt samejet kan karakteriseres som et bo, vil Skifteretten behandle delingen af samejeaktiverne på samme måde, som var der tale om ægtefæller. Skifteretten vil herefter udpege en bobestyrer, som vil hjælpe samejerne med fordelingen af aktiverne, og såfremt samejerne ikke kan blive enige om fordelingen, forelægge spørgsmålet for Skifteretten, som herefter vil tage stilling til spørgsmålet.
Ad 2. I skal sørge for at oprette testamente:
Som nævnt arver I ikke hinanden.
I bør derfor oprette testamente. I kan i et almindeligt (gensidigt) testamente bestemme, at alt hvad I efterlader jer – hver især – skal tilfalde den anden samlever. Dette er muligt, HVIS du ikke har børn.
Hvis du har børn/børnebørn kan du alene begunstige din samlever med ¾ af det du efterlader dig, medens ¼ skal tilgå børn/børnebørn.
Der er efter 1. januar 2008 givet mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente. Oprettelse heraf giver mulighed for at din samlever arver 7/8 af alt hvad du efterlader sig, når du har børn/børnebørn.
Og mulighed for at kræve suppleringsarv, således at længstlevende efterlades med min. Kr. 600.000,00 (arv + egen formue).
Et testamente kan også indeholde livsvarig brugsret til afdødes hus/andel af huset og indboet. Børnenes ret til halvdelen af afdødes formue, må dog ikke derved blive krænket.
Uanset om I sørger for at oprette testamente om arveret til hinanden, kommer den længstlevende til at betale boafgift. Ægtefæller derimod betaler ikke nogen boafgift overhovedet af arv efter hinanden, ligesom ægtefæller kan sidde i uskiftet bo med fælles børn.
Den længstlevende samlever skal betale en boafgift på 15% af nettoarven ud over kr. 255.400,00 (opgjort i 2008, men pristalsreguleres hvert år), FORUDSAT I har haft fælles bopæl de sidste 2 år før dødsfaldet.
Dør den ene samlever derimod forinden I har haft fælles bopæl i 2 år, skal den længstlevende samlever betale en samlet boafgift på mellem 25% og 36,25%.
Ad 3. I skal sørge for at begunstige hinanden i forsikringer og pensioner:
Som ugift samlevende er det IKKE MULIGT som samlever at få udbetalt efterlevelsespension fra en tjenestemandspension.
I kan og bør dog sørge for at indsætte hinanden til:
at modtage samleverpension i ATP (under visse betingelser)
at indsætte hinanden som begunstiget i øvrige pensioner, herunder rate- og kapitalpensioner og livs- og ulykkesforsikringer ENTEN ved at indsætte samleveren som begunstiget ved navns nævnelse ELLER – efter 1/1 2008 – ved indsættelse af ”nærmeste pårørende”.
Endelig er det en god ide at tegne en krydslivsforsikring (forsikring på samlevers liv – i stedet for en forsikring på sit eget liv) som sikrer udbetaling af et forsikringsbeløb ved den ene samlevers død.
Da afdødes eventuelle børn jo arver mindst 1/8 af det afdøde efterlader sig, kan ovennævnte forsikrings- /pensionsbeløb evt. anvendes til betaling af børnene arv, således at den længstlevende ikke risikerer at skulle realisere hus eller indbo.
Læs mere om Elisabet Villadsen Jensen her
Læs mere om Innova Advokatfirma her