Fond facts – Grundlæggende

Det primære kendetegn ved en fond er, at den har en formue men ingen ejere.

I fondsloven beskrives en ikke-erhvervsdrivende fond således:

”Ved en fond forstås i denne lov en juridisk person, som besidder en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, til varetagelse af et eller flere i vedtægten bestemte formål, som skal kunne efterleves i en længere årrække, hvor rådighedsbeføjelserne over fonden tilkommer en i forhold til stifter selvstændig ledelse, og hvor ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue.”

Erhvervsfondsloven beskriver fonde på samme måde med den tilføjelse, at der skal udøves erhvervsaktivitet i en erhvervsdrivende fond.

Definitionerne indeholder en række centrale kendetegn ved en fond, herunder at:

• Der ikke er nogen, som ejer en fond eller fondens formue
• Fonden er en selvstændig juridisk enhed, som kan erhverve rettigheder og indgå forpligtigelser
• Fonden har et eller flere bestemte formål, som skal kunne efterleves i en længere årrække
• Fonden har egen formue
• Fonden har en selvstændig ledelse (bestyrelsen)

Der er i alt ca. 10.000 fonde i Danmark som fordeler sig med ca. 85 % ikke-erhvervsdrivende, 13 % erhvervsdrivende og 2 % andre fonde.

Der er en lang række store virksomheder i Danmark, som er fondsejede. Det er eksempelvis Carlsberg, Salling Group, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Grundfoss, Danfoss, Velux og Falck m.fl.

Ifølge Danmarks Statistik bevilligede fonde og fondslignende foreninger i 2019  alt ca. 19,7 milliarder kr., som fordelte sig på følgende måde:

• 8 milliarder til videnskabelige formål
• 3 milliarder til kulturelle formål
• 1,8 milliarder til uddannelses- og folkeoplysningsformål
• 1,7 milliarder til internationale humanitære formål
• 1,4 milliarder til sociale formål
• 914 millioner til natur- og miljøformål
• 953 millioner til sundhedsformål
• 755 millioner til erhvervsfremme- og regionaludviklingsformål
• 12 millioner til religiøse formål
• 1,2 milliarder til andre formål

Ja og nej. Fonde skal i deres navn bruge ordet ”fond”, og betegnelsen ”erhvervsdrivende fond”, ”erhvervsfond” eller ”ERF” må kun bruges af erhvervsdrivende fonde.

Men de må gerne i samme navn bruge andre ord som ”legat, stiftelse og selvejende institutioner”.

Ingen. Det er en selvejende juridisk enhed.

Ved selvejende forstås, at der ikke er nogen, som ejer fonden. Ved et aktieselskab, er det eksempelvis aktionærerne, som ejer aktieselskabet, men der er altså pr. definition ikke en tilsvarende ejerkreds af en fond.

Det kan alle. Både juridiske og fysiske personer.

Det er en fond, som ikke har erhvervsmæssige indtægter ved at producerer varer, yder tjenesteydelser, sælger eller udlejer fast ejendom, og heller ikke ejer eller har bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, som gør.

Det kan også være en fond med begrænset erhvervsmæssig aktivitet, jf. nærmere under ”Hvornår er en fond erhvervsdrivende”.

Ikke-erhvervsdrivende fonde er reguleret af fondsloven.

En fond er erhvervsdrivende, 1) hvis den sælger varer, rettigheder eller tjenesteydelser mod vederlag eller 2) sælger eller udlejer fast ejendom eller 3) har bestemmende indflydelse over et anpartsselskab, aktieselskab eller anden virksomhed.

Den erhvervsmæssige aktivitet kan dog være af en så begrænset karakter, at fonden alligevel betragtes som en ikke-erhvervsmæssig fond. Det er tilfældet, hvis en fond opfylder et af følgende punkter:

• Den årlige erhvervsmæssige bruttoomsætning fra erhvervsaktivitet er mindre end 250.000 kr.
• Den årlige erhvervsmæssige bruttoomsætning fra erhvervsaktivitet udgør mindre end 10 % af de samlede årlige indtægter
• Fondens erhvervsmæssige aktiver udgør mindre end 10 % af fondens samlede aktiver

Hvis en erhvervsdrivende fond i tre på hinanden følgende regnskabsår ikke har opfyldt kriterierne ovenfor, anses fonden ikke længere for at være en erhvervsdrivende fond.

Typisk er fonden ikke den enhed, som udøver erhvervsaktiviteten, men har derimod bestemmende indflydelse i eksempelvis et aktieselskab.

Nej. Blandt andet er en række offentlige fonde, trossamfund, uddannelsesinstitutioner, fonde oprettet mellem stater hverken ikke-erhvervsdrivende eller erhvervsdrivende i juridisk forstand, og er derfor ikke omfattet af fondsloven eller erhvervsfondsloven.

Fagforeninger, arbejdsgiverforeninger og brancheforeninger er særreguleret i fondsloven.

Fonde, som ikke udøver erhverv, og hvis aktiver ikke udgør 1 mio kr. eller derover er ikke omfattet af fondsloven, herunder undtaget for reglerne om tilsyn. Dog er de omfattet af fondslovens bestemmelser om krav til vedtægter, begrænsninger i adgang til at stifte familiefonde, krav om at aktiverne og egenkapitalen skal stå i rimeligt for hold til formålet og krav til vedtægtsændringer. Fondene skal også have en bestyrelse, og der gælder en ulovbestemt uddelingspligt. De små fonde er ikke omfatte af fondsbeskatningsloven, men er i stedet omfattet af samme skattebestemmelser som for eksempel foreninger.

Nej.

Der gælder et såkaldt fideikommisforbud. Det forbyder bestemmelser i vedtægterne, der tillægger en eller flere familier fortrinsret til uddelinger fra en fond, hvis fortrinsretten rækker videre end til familiemedlemmer, der er levende på stiftelsestidspunktet og en i forhold til disse ufødt generation.

Reglen indeholder en tidsmæssig begrænsning på to generationer, og det gælder alene et egentligt retskrav til uddelinger. Familiemedlemmer kan også efter de to generationer komme i betragtning til uddelinger på lige fod med andre berettigede modtagere; men må ikke have en egentlig ret til uddelingerne. Stifteren og dennes efterkommere må ikke udgøre flertallet af bestyrelsen.

Der gælder i øvrigt særlige skatteretlige regler for familiefonde.

Ja, fonde betaler 22 % af deres skattepligtige indkomst i skat.

Fonde har fradrag for udgifter til uddelinger til velgørende formål, konsolidering og hensættelser, og derfor er der mange fonde, som har en meget lav skattepligtig indkomst, hvis nogen. Hvis for eksempel en fond tjener 100 kr. og uddeler 100 kr. til et velgørende formål, er den skattepligtige indkomst 0 kr., og fonden betaler derfor ingen skat. Omvendt kan uddelingen være skattepligtig hos modtageren.