Landsskatteretten afsagde den 26. september 2023 en afgørelse, hvor medarbejdere blev beskattet af arbejdsgiverens betaling af kontingenter for arbejdsrelaterede netværk. I den konkrete afgørelse var det arbejdsgiverens pligt til at indberette beløbene til Skattestyrelsen, som var til Landskatterens vurdering, men denne pligt for arbejdsgiver står eller falder med, om kontingenterne er skattepligtige for medarbejderne.
Generelt er det Skattestyrelsen opfattelse, at medlemskaber af forskellige foreninger og netværk som udgangspunkt er et privat anliggende. Arbejdsgivers betaling af sådanne medlemskaber er dermed udtryk for arbejdsgivers skattepligtige betaling af en privat udgift. Dog kan der for arbejdsgiveren være en stærk erhvervsmæssig interesse forbundet med medarbejderens deltagelse i netværk. I disse tilfælde skal medarbejderen ikke beskattes. Hvornår det er skattepligtigt eller skattefrit beror på en konkret vurdering, hvor netværkets formål, den enkelte medarbejders deltagelse samt de faktiske omstændigheder i forbindelsen med deltagelsen skal belyses og er afgørende. Problemstillingen og Skattestyrelsens vurdering heraf er ikke ny; men nye (offentliggjorte) afgørelser er sjældne.
I afgørelsen havde en advokatvirksomhed betalt kontingenter til en række netværk, som forskellige medarbejdere (advokater) deltog i. Det var konkret netværkene Junior Chamber, Rotary, Ladies Circle, Round Table, Byggesocietetet og Relationsfabrikken.
Arbejdsgiver og medarbejderne var enige om, at medarbejderne deltog på opfordring fra arbejdsgiveren, og at advokaterne som følge af deres deltagelse i netværkene fik udbygget eller etableret et netværk, som gav nye kunder og sager til advokaterne, og dermed omsætning til advokatvirksomheden.
Som anført var der tale om forskellige netværk, som dog generelt havde en blanding af faglige og sociale aktiviteter, som eksempelvis var virksomhedsbesøg, foredrag af eksterne foredragsholdere, indlæg fra netværksmedlemmerne, sommer- og julefrokoster og fællesspisning mv.
Landsskatteretten vurderede, at der efter de foreliggende oplysninger ikke var en konkret og direkte sammenhæng mellem medarbejdernes deltagelse i netværkene og arbejdsgiverens indkomsterhvervelse. Derfor var netværksdeltagelsen ikke ”stillet til rådighed af erhvervsmæssige årsager”. Kontingentbetalingen var derimod arbejdsgivers betaling af private udgifter og derfor skattepligtige. Konsekvensen var, at arbejdsgiver skulle indberette beløbene til Skattestyrelsen, og medarbejderne skulle beskattes af kontingenterne som B-indkomst uden AM-bidrag.
Vi har følgende bemærkninger
Ved gennemgang af afgørelsen har vi bemærket følgende:
- Muligheden for at netværke anses for at være af privat karakter. Dette blev fremhævet i forhold til samtlige nævnte netværk. Netværkene havde alle etablering og/eller udvikling af personlige netværk som en del af deres erklærede mål, hvilket også kom til udtryk i programmerne for de enkelte arrangementer
- Udvikling og kompetenceopbygning til fremtiden anses for at være af privat karakter i relation til medarbejderens personlige kompetencer
- Der blev kigget på konkrete programmer for netværkenes arrangementer. Det blev undersøgt hvor meget tid, der var allokeret til sociale aktiviteter (networking mv.) og faglige aktiviteter (faglige indlæg). Faglige indlæg talte til fordel for erhvervsmæssig karakter, mens bespisning, underholdning og netværksudvikling mv. talte for privat karakter
- Der blev kigget på, hvor ”faglige” de faglige indlæg og aktiviteter var, og om de kunne vurderes at være ”af overvejende erhvervsmæssig karakter”
- Der blev lagt vægt på, at det ikke var dokumenteret, hvorvidt kontingentet i overvejende grad gik til dækning af sociale eller faglige aktiviteter. Betaling for bespisning og foredrag uden erhvervsmæssig relevans blev anset som udgifter af privat karakter
- Det blev for et enkelt netværk (Byggesocietet) fremhævet, at medlemskabet fulgte medarbejderen, hvis medarbejderen skiftede job i kontingentets løbetid. Vedrørende andre netværk blev dette ikke belyst/afdækket
- Hvem fakturaen konkret var udstedt til, blev ikke tillagt afgørende betydning. I nogle til fælde var fakturaen udstedt til medarbejderen og i andre tilfælde til arbejdsgiveren, att. medarbejderen
- Tidspunktet på dagen for afholdelse af møder er ikke nævnt i Landsskaterrettens begrundelsen. Det fremgår af afgørelsen, at de fleste netværk afholdt deres møder uden for normal arbejdstid. Dog fremgår det også, at Relationsfabrikken afholdt møder inden for normal arbejdstid (fredag morgen/formiddag), hvilket dog i afgørelsen ikke er tillagt betydning
Opsummeret giver afgørelsen anledning til, at netværkene har mere fokus på, om det faglige eller sociale er det bærende element, når de beskriver formål mv. på hjemmesiden samt udarbejder programmer for netværkernes konkrete arrangementer. Hos arbejdsgiverne kunne det (også af skattemæssige årsager) være relevant at holde styr på at dokumentere, om medarbejdernes indsats i netværkene giver nye kunder og/eller øget omsætning. Det vil i hvert fald kunne bidrage til, at man kan dokumentere ”en konkret og direkte sammenhæng mellem medarbejdernes deltagelse i netværkene og arbejdsgiverens indkomsterhvervelse”.
Kontakt gerne Uffe Nørgaard eller Nicolas Wyndham Sich hvis du har konkrete spørgsmål til afgørelsen eller beskatning af medarbejdere
